Tåretræ, del 3

Det er slut for tåretræerne i år. Det er lidt forskelligt hvornår de visner. Det største faldt ca. midt i oktober og resten følger lidt efter lidt.
Bladene begynder og visne og bliver helt gule og bløde. Tilsidst kan man løfte hele molevitten op og knolden ligger tilbage i potten. Jeg lader den stå og tørre helt inden jeg fjerner jorden og nogle gange er der kommet “børn”. Det er helt små knolde, der også bliver til små træer.
Jeg gemmer alle knoldene i en lille kasse i bunden af mit garderobeskab i soveværelset. Der ligger de til en gang hen i april.

Jeg har også forsøgt mig med at ha et træ stående i drivhuset, de tåler fint varmen og har faktisk også overvintret i potten derude, men mon ikke det bare er i de milde vintre, det går an?

Se også indlæggene: Tåretræer og Tåretræ, del 2 .

2 Replies to “Tåretræ, del 3”

  1. Kære Ulla
    Jeg synes, at det lyder rigtig spændende med dine tåretræer. Hvad hedder de i “virkeligheden”, hvis jeg gerne vil købe nogle et eller andet sted?

    Venlig hilsen

    Else

    1. Kære Else. Den hedder Amorphophallus. Ja, det er en sjov plante. Jeg har læst mig til at den også kan få en blomst, men det er aldrig sket hos mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.