Storkenæb, en fortræffelig staude

Jeg elsker storkenæb, Geranium, og har mange forskellige i min have.
De fleste storkenæb er i lyserød, pink, lilla og hvide farver, nogle med åretegninger i kontrast farve.
De starter blomstring i forsommeren og blomstrer længe og bladene dækker bunden meget fint.
I juli måned kommer der et tidspunkt hvor storkenæbbene er ved at være afblomstrede. Det er som om de selv beder om at blive klippet. De gamle blade falder trætte ud til siden og der begynder måske allerede at pible små friske småblade op i midten. Så er det man tager en god håndfuld ad gangen og klipper de gamle blade helt væk, så de små nye kan komme op og der går ikke særlig lang tid, så står der igen en frisk ny grøn tue og mange storkenæb vil også blomstre lidt igen hen på sommeren.
Det er dog ikke alle storkenæb der opfører sig sådan. Feks. G. Sanquineum, blodrød storkenæb, den falder ikke ud til siden, men bliver alligevel lidt kedelig at se på, når den er færdig med at blomstre, så den bliver også barberet helt i bund. G. wallichianum ‘Jolly Bee’ blomstrer længe endnu og holder sig pæn, så den venter jeg lidt med. 

En dejlig nem plante i mange versioner. Her bare et par få eksempler:

Her et eksempel på en storkenæb der falder helt ud til siden og hvordan den så bliver barberet helt ned. Sorten er ukendt.

Såden ser den ud efter 1 måned. Dejlige friskgrønne blade.