Koldt vin klip og rundtur

Idag fik jeg ordnet et af mine sidst-i-december gøremål, nemlig at få beskåret min vin. Det er en ‘Fragola’ og jeg købte den som en lille stikling i 2016 på et havebesøg.
Der har været et par enkelte klaser før og i sommers kom der hele 5 klaser, fine grønne druer.
Det er nu ikke en kæmpesucces. Skallen er lige lidt rigelig tyk og smagen ikke helt så sød, som jeg kunne tænke mig, så lige nu er jeg slet ikke sikker på om jeg beholder den.
Det kan også være jeg bare flytter den, måske til en krukke, bare fordi den har flotte blade og stamme (og jeg hader at smide noget levende ud). Nu må vi se.

Jeg fik også gået en lynhurtig runde i haven. Der kom et lille bitte sol-agtigt lys i horisonten og det var faktisk også næsten helt vindstille, men pivkoldt. 

At gøre i december

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Fjern frugtmumier på blommetræet.
  • Mos fra græsplænen kan fint bruges i juledekorationer.
  • Staudefrø, der skal have kulde, kan sås.
  • Læs havebøger (arm-chair-gardering).
  • Læg planer for næste år.
  • Vinens skud klippes tilbage til hovedstammen med 3-4 knopper. Sidst i december.
  • Nyd de mange indendørs hyggelige julegøremål.

At gøre i november

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Stauder kan stadig flyttes rundt og deles.
  • Visne blade på græsplænen rives sammen. Enten fordeles de ud i bedene eller samles i en sæk, hvor de formulder.
  • Tåretræknolde kommer i garderobeskabet efterhånden som træerne visner ned.
  • Løft lidt på potter, sten og andre steder der kan gemme på snegleæg og kvas dem.
  • Nyd de mange flotte høstfarver. Det er lige nu haven og skoven står med de smukkeste farver.

At gøre i oktober

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Samle frø af sommerblomster og stauder.
  • Flyt de planter ind, der ikke blev flyttet ind i september.
  • Sæt hvidløg.
  • Tag ridderstjerneløg ind, stop vanding og sæt dem køligt og mørkt til januar.
  • Lykkekløver, stop vanding til februar.
  • Klivia skal hvile køligt, ca. 15 gr til ca. februar.
  • Nyd de flotte sol- op og nedgange.

At gøre i september

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Klip ned, fjern grønt og sæt i garage: fuchsia, rosenslynger, purpurvinge, klokkeranke.
  • Tag op og ryst jord af eller behold i krukke og sæt i garage: dahlia, blå salvie, gladiolus, kanna, chokoladecosmos.
  • Klip ned og sæt i udestue: pelargonier, passionsblomst, citronverbena, vidunderblomst.
  • Mange af de ovenfor nævnte gøremål, er afhængig af temperaturen og skal måske først gøres hen i oktober.
  • Mange af planterne nævnt ovenfor kan overleve ude hvis det er en mild vinter. Nogle ting kan også stå i drivhuset. Det er svært at vide på forhånd hvor det er bedst at overvintre planterne og ikke alt overlever, men prøv.
  • Tag julekaktus ind, hvis den har stået ude.
  • Fjern mos i græsplænen og så nyt hvis det behøves.
  • Nu bliver det tidligere mørkt, så det er bare med at nyde de lyse timer.

At gøre i august

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Blomme kan beskæres, hvis nødvendigt. Andre træer kan også beskæres nu.
  • Hvidløg høstes (efter 10 mdr, måske lidt før).
  • Kartofler skulle gerne være klar (efter 90 dage).
  • Skærmliljer skal have rigeligt vand og gødning
  • Blåregn, årsskud beskæres Til ca. 15 cm (6 blade).
  • Ikke mere gødning til roser.
  • Sommerblomster er godt igang. De skal ha masser af vand.
  • Nyd de smukke sensommer morgener og aftener.

At gøre i juli

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Fjern visne blomster og frøstande på stauder, feks storkenæb, sporebaldrian, katteurt og pæoner. 
  • Hækken klippes.
  • Roser gødes i sidste del af måneden.
  • Hvidløg er måske klar til høst sidst på måneden, efter 10 måneder.
  • Kartoflerne er også ved at være klar til høst. 90 dage efter de blev lagt.
  • Buxbom klippes.
  • Frugttræer, klip de unge skud over 4-5 blade.
  • Jordbær gødes.
  • Nyd de blomstrende roser og alt det andet der gror. Frugt og grøntsager begynder også at være høstklare.

At gøre i juni

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Floks kan afkortes med ca. en trediedel over et bladpar på halvdelen af skudene, så blomstrer den over længere tid. Afklippet kan bruges til stiklinger.
  • Syren, fjern et par gamle grene efter blomstring.
  • Græsplænen gødes.
  • Skvalderkål, fortsæt med at fjerne nye blade eller grav rødder op.
  • Ranunkelbusk, afblomstrende grene fjernes.
  • Roser gødes ca. midt på måneden.
  • Klip vin. Skud med druer: klip over to bladpar efter druen. Skud uden druer: klip over to bladpar efter stammen eller fjern helt. Klip løbende i løbet af sommeren.
  • Nyd midsommeren og de skønne lyse nætter.

At gøre i maj

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Skvalderkål, fjern så meget som muligt.
  • Så i køkkenhaven.
  • Kartofler lægges når jordtemperaturen er over 8.
  • Peberfrugt og chili plantes ud i drivhuset, fjern de første 5 blomster, så forgrener de sig mere og giver flere frugter.
  • Tomater udplantes i drivhuset.
  • Hosta kan deles når der er små skudspidserne.
  • Jule/påskekaktus kan sættes udenfor, i lidt skygge.
  • Ridderstjerner sættes udenfor sidst på måneden.
  • Roser gødes.
  • Dahliaknolde plantes sidst på måneden eller start juni.
  • Sommerblomster udplantes i bede og krukker når det er varmt nok.
  • Nyd alt det lysegrønne og de flotte gule rapsmarker.

At gøre i april

Diverse tilbagevendende gøremål i min have:

  • Beskær og gød roser. Giv en god grundvanding, hvis det er tørt.
  • Beskær sommerfuglebusken.
  • Beskær Perowskia.
  • Beskær Lavendel.
  • Tøm kompostbeholder.
  • Sæt stikløg.
  • Pot tåretræ-knolde.
  • Gør drivhuset sommerklart.