Dejlige blå staudeclematis

Jeg har en staudeclematis og den blomstrer lige nu her i september, med de fineste små, himmelblå blomster, som dufter helt fantastisk. Man skal ha næsen helt ned til dem, men så bliver man også ganske betaget. Dens latinske navn er Clematis heracleifolia.

Den klatrer slet ikke og er ca 80-100 cm høj hos mig. Den har store grønne og lidt stive blade. Blomsterstænglerne skyder op nedefra og gemmer sig lidt mellem de store blade, men pludselig står den med de fine blå, blå blomster, som kommer i kranse op ad stænglen.

Til foråret fjerner jeg de visne blade, eller det vil sige jeg smuldrer dem bare ud i bedet. Blomsterstænglerne bliver brækket i småstykker og får også lov til at blive liggende i bunden og formulde.

Storkenæb, en fortræffelig staude

Jeg elsker storkenæb, Geranium, og har mange forskellige i min have.
De fleste storkenæb er i lyserød, pink, lilla og hvide farver, nogle med åretegninger i kontrast farve.
De starter blomstring i forsommeren og blomstrer længe og bladene dækker bunden meget fint.
I juli måned kommer der et tidspunkt hvor storkenæbbene er ved at være afblomstrede. Det er som om de selv beder om at blive klippet. De gamle blade falder trætte ud til siden og der begynder måske allerede at pible små friske småblade op i midten. Så er det man tager en god håndfuld ad gangen og klipper de gamle blade helt væk, så de små nye kan komme op og der går ikke særlig lang tid, så står der igen en frisk ny grøn tue og mange storkenæb vil også blomstre lidt igen hen på sommeren.
Det er dog ikke alle storkenæb der opfører sig sådan. Feks. G. Sanquineum, blodrød storkenæb, den falder ikke ud til siden, men bliver alligevel lidt kedelig at se på, når den er færdig med at blomstre, så den bliver også barberet helt i bund. G. wallichianum ‘Jolly Bee’ blomstrer længe endnu og holder sig pæn, så den venter jeg lidt med. 

En dejlig nem plante i mange versioner. Her bare et par få eksempler:

Her et eksempel på en storkenæb der falder helt ud til siden og hvordan den så bliver barberet helt ned. Sorten er ukendt.

Såden ser den ud efter 1 måned. Dejlige friskgrønne blade.

Akelejefrøstjerne i plet

Jeg var så heldig at komme forbi akelejefrøstjernen, lige som den stod med hele herligheden pakket godt sammen og dog alligevel på vej til udspring.

Se her, hvor helt utrolig smuk naturen kan være. Man kan se de enkelte blomsterknopper, der ligger helt tæt og næsten ligner vindruer og de fine lilla strøg på bladene, der ligger så fint foldet sammen.

På spring, 6. maj

Her er den så sprunget helt ud og står med de fine lyslilla små bolde, der svæver højt til vejrs.

Fuldt udsprunget 28. maj

Endelig blomst i træpæon

Jeg har en træpæon i hyldebedet. Den er købt på et plantemarked i 2016, som en meget lille frøplante. Der var selvfølgelig ingen garanti for hvordan den ville komme til at se ud, men det er også det, der er det spændende ved at købe små planter på et marked, det kan jeg godt lide.


Den er stille og roligt vokset og er nu ca. en meter høj. Jeg har ventet og ventet på at der skulle komme knopper og blomster og endelig kom der to store fede knopper i år. Det var virkelig spændende, at se hvilken farve de blev og her er så en række billeder undervejs.

20. maj

Det blev en meget flot pink, med mørke pletter i midten.

Forårstid

Jeg synes det er den skønneste tid på året lige nu. Alting er på vej og står friskt og grønt. En meget spændende ting lige nu er min træpæon, som jeg købte som er lille skud på et plantemarked i 2016. Den har i år for første gang sat blomsterknopper. To stykker. Det bliver mega spændende at se hvordan de ser ud.

Træpæonen ser ikke ud af så meget, men den bliver stille og roligt større, og nu med to knopper.


Her er flere forårsstemningsbilleder.

Først er det blommetræet, med de fine hvide blomster. Jeg håber ikke de tager skade af den frost der stadig er om natten i øjeblikket.

Blommetræet er fuld af blomster.

De gule tulipaner står langs gavlen ud mod køkkenhaven, og de kommer trofast igen år efter år.

Meget gule og meget skønne.

Der er virkelig mange flotte røde blomster i kvæden i år.

Smukke kvædeblomster

Endnu en køn plante, mon det bliver et lille Simba træ

En tom krukke er så hyggelig at sidde i.

Barberkost

Barberkost er en ny plante hos mig. Jeg købte den i efteråret. Den hedder Scadoxus multiflorus og har flere danske navne: barberkost, blodblomst, malerkost, kometblomst. Det er måske nok forskellige planter, men det er ret svært at finde rundt i.

Den stod rigtig længe med en flot rød og meget særpræget blomst. Senere kom en lidt prikket stængel med 5 store grønne blade i toppen frem.

I vinteren kom den ind og stå i vindueskarmen og blomsterstanden visnede, og da jeg så der var to runde røde frugter på, lod jeg dem sidde. I januar var blomsterstanden helt visnet ned og jeg ville prøve at så frøene. Der var allerede en lille bitte spire der tittede ud af den ene . De blev begge puttet i en potte med jord, så nu er det jo spændende om der kommer noget op. 


Nu er vi kommet til februar og der er ikke meget at se i potten med frøene, men den får lige en chance mere. Selve planten er begyndt at visne, måske trænger den til at hvile, så jeg lader den være lidt.

Mumier og tulipaner

Idag var jeg i haven i det kolde januar vejr. Græsset er frosset, så jeg prøver at gå med lette skridt. Jeg skal ha fjernet de frugtmumier der sidder tilbage på blommetræet. Der var heldigvis ikke så mange. De fleste fjernede jeg i efteråret. 

På vej tilbage til varmen indenfor, så jeg lige at der var en potte i brændeskuret med nogle tulipanløg, som jeg havde glemt. De lå hulter til bulter med fine små grønne spirer på vej. De røg i en potte og så håber jeg der kommer noget op. 

Klatrende klokkeranke

Jeg såede frø af klokkeranke i foråret i midten af marts. Småplanterne blev senere udplantet i selvvandende potter i drivhuset og i udestuen. De blev begge steder mægtig frodige, men blomsterne kom ret sent.

I drivhuset kom de første blomster helt hen midt af september. I udestuen troede jeg først slet ikke at der kom blomster overhovedet, men her i november kom der endelig et par knopper. Nogen stor blomstring bliver det jo nok ikke, hvis de overhovedet når at springe ud.

Jeg har godt hørt at den skulle være noget sen til at blomstre og derfor skal man også så tidligt. Jeg såede i marts, men det var vist alligevel ikke tidligt nok.

Jeg synes jeg har læst et sted, at den kan overvintre frostfrit i potten, så det skal prøves. Potten fra drivhuset har jeg nu sat i vores frostfrie garage. Den i udestuen får lov at stå. Udestuen er lukket, men er ikke isoleret, så bliver det meget frost, fryser det også der, men jeg prøver at lade den stå alligevel.

Porcelænsærenpris

Der er mange stauder i min have der blomstrer lige i starten af juni. Her er det porcelænsærenpris, Veronica gentianoides, med de helt vildt yndige, meget sart lyseblå, lidt trekantede blomster. Den har lange støvdragere og tynde, lilla striber ud fra den grønlige midte. Den står i en stor, gammel zink balje sammen med bl.a. blåøje, som her er i en hvid udgave og jeg synes de passer super sammen. 

Lige udsprunget porcelænsærenpris 1/6
Porcelænsærenpris sammen med blåøje, med de stive blågrønne blade.

Biskophat, en køn bunddække

Biskophatten, Tellima grandiflora, er virkelig skudt frem i disse dage og står med flotte friskgrønne blade og høje stængler med små blomsterklokker hele vejen deropad.
Helt nyudsprungne er blomsterne hvid/grønlige og senere kommer der en lille pink kant på hver lille blomst.
Når de er afblomstret, fjerner jeg de visne blomsterstængler. De kan rykkes fri med et friskt snuptag. Så står de grønne bladtuer tilbage og dækker fint bunden. De fleste gror i mit vildbed, som også beboes af skvalderkål, men det går fint (for begge). Jeg sørger bare for at fjerne de skvalderkål blade der dukker op over biskophattens blade.

Dejligt friskgrønne blade
De små blomster med lyserød kant.