Kategori: Blomster

Sidste weekend var det superfint vejr. Efter stormen Otto for et par dage siden, måtte jeg lige rundt og inspicere haven. Erantis og vintergæk har været oppe et par uger og er så dejlige at se på.

Minsandten om der ikke også er fine krokus godt på vej op. Det er en tidlig krokus, der hedder Barrs Purple. Den er er lav og spinkel med en fin lyslilla farve og breder sig stille og roligt. Den er helt sikkert min yndling.

Der er også en smule af persisk skilla oppe. Det er også en der kommer tidligt på foråret. 

Jeg fik også klippet mine gruppe 3 klematis ned. Der er tre stykker og det er et dejligt forårsprojekt. Der var faktisk allerede ret store skud på grenene. Det skal nok blive flot til sommer.

Jeg elsker storkenæb, Geranium, og har mange forskellige i min have.
De fleste storkenæb er i lyserød, pink, lilla og hvide farver, nogle med åretegninger i kontrast farve.
De starter blomstring i forsommeren og blomstrer længe og bladene dækker bunden meget fint.
I juli måned kommer der et tidspunkt hvor storkenæbbene er ved at være afblomstrede. Det er som om de selv beder om at blive klippet. De gamle blade falder trætte ud til siden og der begynder måske allerede at pible små friske småblade op i midten. Så er det man tager en god håndfuld ad gangen og klipper de gamle blade helt væk, så de små nye kan komme op og der går ikke særlig lang tid, så står der igen en frisk ny grøn tue og mange storkenæb vil også blomstre lidt igen hen på sommeren.
Det er dog ikke alle storkenæb der opfører sig sådan. Feks. G. Sanquineum, blodrød storkenæb, den falder ikke ud til siden, men bliver alligevel lidt kedelig at se på, når den er færdig med at blomstre, så den bliver også barberet helt i bund. G. wallichianum ‘Jolly Bee’ blomstrer længe endnu og holder sig pæn, så den venter jeg lidt med. 

En dejlig nem plante i mange versioner. Her bare et par få eksempler:

Her et eksempel på en storkenæb der falder helt ud til siden og hvordan den så bliver barberet helt ned. Sorten er ukendt.

Jeg var så heldig at komme forbi akelejefrøstjernen, lige som den stod med hele herligheden pakket godt sammen og dog alligevel på vej til udspring.

Se her, hvor helt utrolig smuk naturen kan være. Man kan se de enkelte blomsterknopper, der ligger helt tæt og næsten ligner vindruer og de fine lilla strøg på bladene, der ligger så fint foldet sammen.

Her er den så sprunget helt ud og står med de fine lyslilla små bolde, der svæver højt til vejrs.

Jeg har en træpæon i hyldebedet. Den er købt på et plantemarked i 2016, som en meget lille frøplante. Der var selvfølgelig ingen garanti for hvordan den ville komme til at se ud, men det er også det, der er det spændende ved at købe små planter på et marked, det kan jeg godt lide.

Den er stille og roligt vokset og er nu ca. en meter høj. Jeg har ventet og ventet på at der skulle komme knopper og blomster og endelig kom der to store fede knopper i år. Det var virkelig spændende, at se hvilken farve de blev og her er så en række billeder undervejs.

Det blev en meget flot pink, med mørke pletter i midten.

Barberkost er en ny plante hos mig. Jeg købte den i efteråret. Den hedder Scadoxus multiflorus og har flere danske navne: barberkost, blodblomst, malerkost, kometblomst. Det er måske nok forskellige planter, men det er ret svært at finde rundt i.

Den stod rigtig længe med en flot rød og meget særpræget blomst. Senere kom en lidt prikket stængel med 5 store grønne blade i toppen frem.

I vinteren kom den ind og stå i vindueskarmen og blomsterstanden visnede, og da jeg så der var to runde røde frugter på, lod jeg dem sidde. I januar var blomsterstanden helt visnet ned og jeg ville prøve at så frøene. Der var allerede en lille bitte spire der tittede ud af den ene . De blev begge puttet i en potte med jord, så nu er det jo spændende om der kommer noget op. 

Nu er vi kommet til februar og der er ikke meget at se i potten med frøene, men den får lige en chance mere. Selve planten er begyndt at visne, måske trænger den til at hvile, så jeg lader den være lidt.

Idag var jeg i haven i det kolde januar vejr. Græsset er frosset, så jeg prøver at gå med lette skridt. Jeg skal ha fjernet de frugtmumier der sidder tilbage på blommetræet. Der var heldigvis ikke så mange. De fleste fjernede jeg i efteråret. 

På vej tilbage til varmen indenfor, så jeg lige at der var en potte i brændeskuret med nogle tulipanløg, som jeg havde glemt. De lå hulter til bulter med fine små grønne spirer på vej. De røg i en potte og så håber jeg der kommer noget op. 

Jeg såede frø af klokkeranke i foråret i midten af marts. Småplanterne blev senere udplantet i selvvandende potter i drivhuset og i udestuen. De blev begge steder mægtig frodige, men blomsterne kom ret sent.

I drivhuset kom de første blomster helt hen midt af september. I udestuen troede jeg først slet ikke at der kom blomster overhovedet, men her i november kom der endelig et par knopper. Nogen stor blomstring bliver det jo nok ikke, hvis de overhovedet når at springe ud.

Jeg har godt hørt at den skulle være noget sen til at blomstre og derfor skal man også så tidligt. Jeg såede i marts, men det var vist alligevel ikke tidligt nok.

Jeg synes jeg har læst et sted, at den kan overvintre frostfrit i potten, så det skal prøves. Potten fra drivhuset har jeg nu sat i vores frostfrie garage. Den i udestuen får lov at stå. Udestuen er lukket, men er ikke isoleret, så bliver det meget frost, fryser det også der, men jeg prøver at lade den stå alligevel.

Der er mange stauder i min have der blomstrer lige i starten af juni. Her er det porcelænsærenpris, Veronica gentianoides, med de helt vildt yndige, meget sart lyseblå, lidt trekantede blomster. Den har lange støvdragere og tynde, lilla striber ud fra den grønlige midte. Den står i en stor, gammel zink balje sammen med bl.a. blåøje, som her er i en hvid udgave og jeg synes de passer super sammen.