Bananbed

Bananbedet er fra juni 2017. Det er formet som en banan eller måske en smiley, 230 cm langt og ca. 80 cm bredt.
Det er tænkt som et bed hvor jeg sætter dahlia og måske nogle sommerblomster og et sted til diverse eksperimenter.
Der har nu også sneget sig et par fastboende ind. F.eks. en mørkbladet hyld, en lille rønnebær, en japansk løn og et par stiklinger fra frø taget fra min haveveninde Tinas blåregn, bare lidt for sjov. Blåregn stiklingerne overlevede ikke alligevel.

  • Mørkbladet hyld, købt som lille stikling på havemarked
  • Japansk løn, Acer atropurpureum
  • Rønnebær
  • Storkenæb, Geranium sanguineum ‘Apfelblüte’
  • Spydverbena, Verbena hastata
  • Farvebælg, frøplanter fra Steffen, Baptisia
  • Staudeklematis, blå, Clematis bonstedtii ‘Crépuscle’
  • Lilje ‘Red Velvet’
  • Diverse sommerblomster, forskellige hvert år, feks solsikke, dahlia, sommerriddersporer og vildblanding med feks. marguerit, klinte, røllike og farvegåseurt.
De smukke lyserøde hyldeblomster.