Himmelbede

Himmelbedene består af to bede, et meget lille (0,5 x 1 m) og et lidt større (1,1 x 1,5 m), med en lille sti af chaussé sten imellem og forbundet af en portal. Navnet kom til, fordi det skulle være et bed med blå blomster eller planter som på en eller anden måde relaterede til himlen. De fleste er også blå, kæmpeskælhoved er den gule sol, der er skyer og stjerner og der er græsserne, som er vinden. Der er dog også enkelte undtagelser: de røde blomster fra Heucera passer ikke rigtig ind og den lime thuja skal måske også rykkes. Tilsidst mangler der vist også lidt måne.

Lille himmelbed:

  • Hedemynte, Calamintha nepeta, ’Blue Cloud’
  • Katteurt, Nepeta faassini, ’Walkers Low’ og en ukendt sort
  • Plettet tvetand, Lamium maculatum
  • Clematis tangutica ’My Angel’

Store himmelbed:

  • Kæmpeskælhoved, Cephalaria gigantea (solen over himlen)
  • Storkenæb, Geranium pratense, ‘Splish Splash’
  • Blå Staudeclematis, Clematis heracleifolia
  • Blåstjerne, Amsonia ciliata
  • Akebia, Acebia quinata
  • Husfred
  • Perovskia atriplicifolia, ’Blue Spire’
  • Alunrod, Heucera
  • Lammeøre, Stachys byzantina
  • Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi
  • Sølvaks, Stipa calamagrostis, ’Algaü’
  • Thuja, lime
  • Stjerneskærm, Astrantia major
  • Asters, blå
  • Montbretia
  • Kugletidsel, Echinops ritro
Geranium ’Splish Splash’, som strejf af blå himmel.