Blommetanker

Jeg har et blommetræ i min have. Det blev plantet i 2007, men er ikke så stort. Det står bagerst i haven i det bed jeg kalder nybed (bare fordi det er det nyeste).

Blommen er en ‘Victoria’. Sådan et træ stod også i min barndoms have og jeg husker at der altid var tonsvis af blommer og vi kunne spise alt hvad vi orkede og lidt til. Jeg er derfor særdeles glad for træet.

Jeg har dog et irriterende problem, idet blommerne meget hurtigt bliver angrebet af svampen Monnila og mugner mens de stadig hænger på træet. Jeg har ellers været ret flittig med at fjerne de såkaldt frugtmumier om vinteren, som er indtørrede blommer der stadig hænger på træet. De kan nemlig smitte næste års blommer. Dem der er faldet ned i efteråret giver ikke smitte videre, de formulder bare.

Jeg har også prøvet at opsætte ferromonfælder. De virker vist meget godt, da de få blommer jeg spiser, ikke har nogle larver indeni, men de hjælper åbenbart ikke mod svampen.

Jeg er faktisk ved at komme dertil, hvor jeg ikke vil have blommetræet mere, da jeg ikke når at få ret mange spiselige blommer ud af det. De få der er, smager dog pragtfuldt! Jeg har endnu en ting jeg vil prøve. Jeg vil gå benhårdt efter at få udtyndet dem så godt til foråret, at der ikke er nogle blommer der rører ved sidemanden.. Det er så (måske) sidste chance, vi må se..

Splish Splash

Nu er der godt gang i alle storkenæbbene. Her er det Geranium ‘Splish Splash’ i fuldt udspring. Den er høj og står på stive stængler og er så mægtig fin med de lilla penselstrøg, tilfældigt spredt ud over de ellers så hvide blomster.
Jeg fandt den på en haverejse med haveselskabet for flere år siden. Eller rettere Birgit fandt den til mig, som den sidste på et “planter til salg” bord. Hun er senere blevet en rigtig sød veninde og vi snakker ofte om “vores” Splish Splash og om hvordan planter og planteglæde bringer folk sammen.

Krydderi på livet

Her følger lidt om mine erfaringer med krydderurter i haven. Jeg har slet ikke fået taget nogle billeder, det må blive et projekt i løbet af i året.

Krydderurter i kryddercirklen:

Salvie: jeg plantede to salvier sidste år, en almindelig og en broget bladet. De blev ret flotte og her i foråret klippede jeg begge ned, så jeg er spændt på om de kommer fint igen.

Kinesisk purløg: får hvide blomsterkugler.
Vild hvidløg: får lyserøde blomsterkugler. Supersøde begge to. Jeg har dem nu mest til pynt, men de er spiselige.

Rosmarin: jeg satte en for et par år siden, men den kom ikke igen. Den er også lidt sart, men nogen gange kan man være heldig, at den overvintrer. Jeg har tænkt, at jeg skal have mig en rosmarin igen og så vil jeg have den i en krukke ved kryddercirklen. Så er der mulighed for at flytte den i drivhuset eller udestuen om vinteren.

Timian: jeg har to, en fin, lille citrontimian og en almindelig timian. Dem har jeg haft flere år og de ser altid ret døde ud, et godt stykke frem mod sommeren, men så lige pludselig er de fine og grønne og til at klippe af i lang tid.

Estragon: den har jeg godt held med, den står i en potte, der står ude hele året, den er ret god til sauce. Den forsvinder helt om vinteren, men kommer hurtigt i gang tidligt om foråret.

Der er også lidt andet end krydderurter i cirklen, bla. en æblekvæde, der jo er ikke en krydderurt, men dog spiselig, hvis man altså f.els. sylter den. Der er også en blåbær med lyserøde bær og en del vilde blomster, som tiltrækker gode insekter, og lidt forskellige stauder.

Krydderurter andre steder i haven:

Purløg, citronmelisse, merian/oregano og bronzefennikel. De er alle flerårige, dvs de kommer igen år efter år, og de selvsår sig også en del rundt omkring.

Persille: Hvert år sætter jeg persille, enten i køkkenhaven på række eller i en selvvandende potte, det fungere fint begge dele. Jeg køber en potte, som jeg deler i smådele. Den overvintrer også, men sætter blomst i løbet af foråret andet år og dør herefter.

Basilikum: den køber jeg også som en færdig plante og potter om i en større potte. Så har den det fint i køkkenet i lang tid.

Dild: har jeg aldrig fået til at fungere godt i køkkenhaven, den spirer aldrig eller bliver spist af snegle med det samme, men sidste år såede jeg den tæt i en krukke på terrassen og det blev bare superfint. Jeg såede et par gange hen over sommeren og det er vist måden frem, hvis jeg skal have dild i min have.

Alle krydderurter smager bare så meget bedre end det jeg køber i supermarkedet.

Sommerfuglebusken

I dag, en søndag midt i april, fik jeg klippet min sommerfuglebusk ned. Det var mildt og lunt, med en dejlig blå himmel, så nu skulle det være.
Jeg klipper den hvert år her ved denne tid. Der er allerede store, fine skud, så det kan være lidt svært, men ellers bliver den alt for stor.
De afklippede grene er alletiders til blomsterstøtte og meget andet, så dem gemmer jeg, de skal bare lige have de længste sidegrene klippet væk, så er de fine.
Til sommer får den flotte, mørk lilla blomster og bliver temmeligt høj. Det glæder jeg mig til. 
Da jeg nu var så godt igang, fik jeg også beskåret de fleste af mine roser.
En sommerfuglebusk hos min yngste, Kris, fik også en tur, den har vokset lidt vildt og er vist ikke blevet klippet før, så nu bliver det også spændende, at se hvordan den kommer til sommer.

Rose i bur

For ca. 5 år siden plantede jeg en rose, ‘Ghislaine de Feligonde’ i kontorbedet. Den har haft det rigtig godt der. Så godt, at den vælter lidt for meget ud over det hele, især efter en god regnbyge. Så ligger grene næsten helt ned og det er ikke så godt.

Her står den fin og er mægtig blomsterrig:

Nu har jeg så investeret i et stativ i jern her i sensommeren 2024. Jeg vil gerne se om jeg kan få den styret lidt. Jeg ville vente med at montere stativet til der ikke var så mange blade på busken, og det blev så den første dag i februar, det var mildt og helt vindstille.

Vi startede med at binde et tov godt omkring alle grenene fra top til bund. I sommeren havde jeg skåret en del store grene af, især dem der voksede lidt lavt og udad:

Så fik vi, med noget besvær, bakset stativet ned over rosen


og viklet tovet af igen. Nu håber jeg den klarer den og bliver fin igen.

Sidste dag i 2024

Ja, det er så i dag den sidste dag i december og sidste dag i året 2024.

December er som sædvanlig fløjet afsted. I slutningen af november kom der lige et ordentlig drys sne, men ellers har det nu mest været vådt og mørkt.

Bortset lige fra en dag eller to med solskin og blå himmel.
Oktoberkirsebær har lige fået gang i lidt blomstring:

Vi har et par fødselsdage i familien i starten af måneden og forskellige andre traditioner, så det blev et godt stykke ind i december, før jeg fik lavet årets adventskrans, men bedre sent end aldrig, og det blev heldigvis jul alligevel.

Jeg ser frem til 2025 og håber på en masse gode haveoplevelser. Der er også masser af planer i min have. Mere om det senere.

Sneglejagt i september

Jeg kom lige til at løfte nogle grene der lå i køkkenhaven, hvor der tidligere har været kartofler. Hvis jeg ikke dækker jorden med et eller andet, kommer misserne og bruger den dejlige løse jord til toilet. I det hele taget er det bedst for jorden og smådyrelivet, at undgå bar jord.
Men altså, da jeg løftede dette grendække, lå der en meget træt snegl og en masse æg. De skal jo helst ikke blive til en kæmpe gruppe småsnegle til foråret, så de blev, nogenlunde nænsomt, løftet op og båret til drivhuset, hvor de kære vagtel pipser fik en lille aftensnack ud af dem. Win win for mig og pipserne.
Det er lige nu, at det er godt at løfte sten, potter, grenbunker og lignede, for der ligger måske en lille bunke snegleæg og dem kan vi godt kan undvære, for det er dem der senere bliver til glubske snegle..

De vilde gule.

Jeg har for nogle år siden sået et par forskellige blandinger af vilde blomster. Nogle kommer igen og andre forsvinder. En del er gule, hvad jeg ikke ellers har så meget af, men de passer fint ind og jeg elsker dem. De er alle hjemmehørende og mange af dem står flot her ved midsommertid.
Her er et par billeder.

Her er det Farve-Gåseurt, Cota tinctoria. Den har en helt flad blomst og fine fligede blade. Den skinner som en lille sol.

Farvegåseurt

Her er det Alm. Kællingetand, Lotus corniculatus. Den vælter ud til siderne og er på den måde nærmest bunddækkende.

Alm kællingetand

Så er der Mark-Stenkløver, melilotus officinalis. Den står med høje lette spir og lysende gule blomster, meget yndig.

Mark-stenkløver

Her er Hvid Okseøje, Leucanthemum vulgare, som godt nok ikke er helt gul. Den breder sig en del og dufter ikke særlig godt, men er fin og flot i bananbedet bagerst i haven.

Her er Gul Snerre, Galium verum, med sine meget små, spinkle blomster. Den kaldes også Jomfru Marias Sengehalm.

De første roser

Det er blevet godt hen i maj. Det har været sol længe og endelig kom lidt regn. Med regnen kommer også alle sneglene, men dem gider jeg ikke at sige noget om nu. Alt springer ud for fuld fart i øjeblikket, så det er den rene fryd.
I dag så jeg, at den kæmpe hvide rose, som står på skråningen bagerst i haven, står i fuldt flor, med de smukkeste hvide, enkle blomster. Den får meterlange skud og kommer et godt stykke op i træerne der står i nærheden. Blomstringen er kun kort, men meget skøn og med en mild duft. Jeg kender ikke navnet. Den var i haven da vi købte huset for mange år siden. 

En anden rose, der også blomstrer meget tidligt, er den pink rose. Ja, den har jeg heller ikke navnet på, men skøn og duftende er den.

Opstammet Rhododendron og masser af skvalderkål

I oktober sidste år, gik jeg lidt amok i min store rhododendron. Jeg har meget længe (flere år) gået og godt kunne tænke mig at stamme den op, så der kom lidt mere luft og kig under busken. Endelig kom jeg så igang. Det tog lidt tid, men det var umagen værd, synes jeg. Det er blevet rigtig fint, når man nu kan se de flotte brune stammer.

Der har altid vokset skvalderkål under den Rhododendron og i vildbedet hvor den står. Nu hvor der er åbnet op i bunden, ser man dem desværre ret tydeligt. De pibler frem allevegne her i foråret. Det er så næste projekt, som nok ikke lige er hurtigt overstået, jeg må tage det lidt ad gangen.
Idag fik jeg så samlet en halv spandfuld og de kommer i hvert fald ikke igen. Der vokser også hasselurt i kanten, der med sine flotte mørkegrønne blanke blade godt må dække bunden, så dem passer jeg på. Jeg håber de breder sig lidt mere.