Denne uges buket består af akelejer, alunrod, purløg, sporebaldrian, biskophat, bronzefennikel, blade fra gul fredløs og kærmindesøster. Det har været koldt i denne uge, i tirsdags var det frost tidligt om morgenen, men idag har det været byger, blæst, lidt sol ind i mellem og ikke så koldt.
Det er pivkoldt lige nu, med en isnende vind, selvom vi er midt i maj. Jeg har endnu ikke plantet sommerblomster i krukkerne udenfor og heller ikke tomater og agurker i drivhuset. Jeg har et espalieret Discovery æbletræ, som adskiller græsplænen og køkkenhaven. Lige nu står det med masser af blomster. I går morges var der is på bilruderne og rim på græsset. Nu er jeg jo lidt bange for at de små blomster har taget skade. Under alle omstændigheder ser det dog dejligt ud, så vil det vise sig senere om der også kommer dejlige æbler på.
Ugens buket er kun en enkelt blomst, en helt hvid tulipan. Det var faktisk min mand der kom lidt for tæt på med en spade. Han kom forsigtigt ind med den til mig, men den er ret fin og dufter så dejligt, så han blev straks tilgivet indgrebet.
Løget er fra Tivoli. Hvert år i september er der løglægning. Det foregår rundt om søen ved plænen. Man får et løg udleveret, som man så giver til en gartner som planter løget og så får man et andet løg med hjem og kan lægge det i egen have og man kan gå så mange runder man orker i den time det varer. Der er tre forskellige slags, men man ved ikke hvilke man får før de blomstrer. I år fik jeg kun to forskellige. Det er pæonblomstrende tulipaner, som er fyldte og næsten ligner pæoner. Den ene er en hvid ‘Mount Tacoma’ og en ‘Angelique’ som er lyserød.
Hver gang jeg går rundt i min have får jeg altid en masse ideer til hvordan planterne ku stå anderledes. Det er en løbende proces der er hele tiden er igang i mit hoved. Hvad skal stå hvor? Er noget blevet for stort i forhold til den tiltænkte plads? Mangler der lidt variation i højde farve eller facon? Det er det, jeg synes er så skønt ved haven. Jeg bliver aldrig færdig, der er altid noget at gøre, haven er altid levende og igang.
Her er 2019’s flytninger:
Plante
Flyttet fra
Flyttet til
Ukendt fersken/lyserød rose
Syrenbed
Lille garagebed
Lyserød Geranium
Vildbed sti
Vildbed v. lille rhodo
Trekantblomst
Terrassebed
Sommerfuglebed
Akebia
nabohegn
Himmelbedportal
Hvid julerose
Hyldebed
Vildbed v. lille rhodo
Grøn Heucera
St. Himmelbed
Buxbombed og hyldebed v træpæon
Bronzeblad
Ved syren
Dronningebed v stub og under dronningebusken
G. pratense ‘Midnight Reiter’
Krukke
Zinkbalje
Slangeskæg
Pæonbed
Potte med lille træ
Klatrehortensia
Potte
Bag gyngesofa
To små pink potteroser
Buxbombed
Jordbærpyramide
Japansk løn
Krukke
Bananbed
Hosta ‘Purple Heart’
Krukke
Terrassebed
Spydverbena
Køkkenhave
Bananbed
Iris
Bed v drivhus
Krukke og stuebed
Astilbe
Krukke
Dronningebed
Blodrød storkenæb
Garagebed
Bed v. drivhus
Mørk Heucera
St. Himmelbed
Vildbed foran lille rhodo og lille garagebed bag fuchsia
I år har min mørke hyld for første gang sat blomsterknopper. Jeg er så spændt og kan næsten ikke vente på at de springer ud. Hylden købte jeg i september 2016 på et plantemarked som en lille stikling. Et par år stod den i krukke, indtil jeg plantede den ud i banan bedet i efteråret 2018, men først i år har den knopper. Jeg glæder mig meget til den springer ud. Det bliver nok ikke til hyldeblomstsaft i år, det nænner jeg nok ikke, men det bliver sjovt at se blomsterfarven.
I øvrigt er en ret stor del af de planter jeg har i haven, skaffet på den måde. Plantemarkeder, hvor andre havefolk medbringer og sælger ud af deres egne planter. Nogle gange er det måske lidt et sats, men der er også en god chance for at få en spændende plante og tit til en billig penge og med en god havesnak oveni købet. Det kan varmt anbefales og jeg håber det også bliver muligt i denne sommer, på trods af alle Corona forbeholdene.
Jeg har altid synes det er lidt besværligt med kompost, men jeg synes også det er skørt at køre det hele væk, når nu mit haveaffald kunne blive det skønneste muld. Sådan går det bare ikke altid eller det går måske bare for langsomt?
Jeg har en stor kegleformet beholder som jeg har haft i mange år. Jeg synes ofte det er for vådt, i hvert fald i foråret når jeg skal tømme den. Det er ret sammenpakket i bunden og i toppen er det stadig meget uomsat. Det nederste får jeg gerne lagt ud i nogle bede, men det er ikke helt som jeg ønsker. Jeg kommer alt haveaffald heri (undtagen ukrudt) og affald fra køkkenet (frugt og grønt, kaffegrums, teblade o.lign.)
Jeg har også to firkantede beholdere med låg, købt for et par år siden. Jeg synes ikke der er så meget omsætning i dem. Det virker for tørt altsammen. Fra vagtlerne i drivhuset kommer der en del halm. Sidste år blev det puttet i en af de firkantede. I den anden firkantede kom der lidt rester fra den store kegleformede og en masse visne blade.
Det var nu hen i midten af april, lunt og fint, så jeg måtte igang. Den ene firkantede med halm var stadig bare halm. I den anden var der lidt godt i bunden. Sådan lidt bladmuld agtigt, så det kom i hyldebedet. I den store kegle var det megavådt og sammenpresset og ikke særlig muldet. Jeg tog det hele fra keglen og flyttede til den nu tomme firkantede og blandede med lag af halm fra den anden. Nu håber jeg så at det kan blive til noget godt til næste forår. Ellers ryger de snart ud allesammen.
En tilbagevendende begivenhed hos mig her i foråret er plantning af tåretræknolde. Tåretræ er en palmeagtig plante der fra en knold skyder en flot leopardmønstret stængel op og øverst breder tre “blade” ud.
Navnet kommer af, at der sidder små vanddråber på bladspidserne i fugtigt vejr. Det rigtige danske navn er Leopardstilk, men jeg kan bedre lide det andet navn.
I starten af april fik jeg så sat tåretræ knoldene i hver sin potte, 8 styk. Det var på høje tid. Der var allerede kommet de fineste lyserøde skud frem.
Om vinteren opbevarer jeg knoldene i en lille papæske med køkkenrulle over, inde i bunden af mit tøjskab. Efter plantningen skal de lige sunde sig lidt, før de kommer igang. Afhængig af størrelsen på knolden, og dermed træet, så er bladene mere eller mindre forgrenede, men altid kun tre. Den største knold jeg har, får en stængel på ca. 1 meter. En sjov plante som næsten altid har været i mit hjem. Jeg husker den fra min barndom, hvor det var min mor der plantede og passede tåretræerne.
Det er ikke en plante der duer udenfor. Bladene er ret tynde og bløde i det, så vind og regn er ikke godt. Til gengæld klarer de fint varme. Nogle af mine “træer” kommer i udestuen, som ellers kan blive ret så varm om sommeren, men det går fint. Hen på efteråret begynder bladene at hænge lidt og så visner de stille og roligt. En dag vælter stænglen omkuld og man kan forsigtigt løfte den fri fra knolden. Knolden tager jeg op af potten. Nogle gange har den dannet nye små knolde. Det hele kommer tilbage i papkassen og ind i skabet til det bliver forår igen.
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at blive imponeret over naturens evner. De her små anemoner er dukket op imellem stolpen til tørrestativet og fliserne. Lidt derfra har jeg et bed med samme slags anemoner, så de er selvfølgelig kommet derfra. Men havde jeg nu planlagt, at jeg ville ha anemoner præcis der, er jeg ikke sikker på at det var lykkedes dels at få dem plantet men også at få dem til at gro. Jeg takker bare Moder natur og nyder synet lige udenfor mit køkkenvindue.
Jeg har også et par andre anemoner, en med fyldt midte og en helt gul.