Det er hundekoldt udenfor. I morges var det -13,7 ˚C, da jeg stod op. Pivkoldt, men det var nu også virkelig lækkert, at se solen der var ved at stå op da jeg tog afsted og det var klart og sol hele dagen. Superskønt.
Jeg fik gået en lille bitte tur i køkkenhaven senere og checkede min solbærbusk for tykke knopper.
Hvis der er runde, opsvulmede knopper er det knopgalmider, som er nogle små dyr, der lever i knopperne. De kan overføre noget virussygdom og der kommer ingen bær, så de skal gerne fjernes, inden det går helt galt.
Der var dog ikke nogen fare, kun fine, spidse knopper, så det er helt fint.
Det var nok aktivitet udenfor idag, ind i varmen med mig igen.
Min mobil ville hellere fokusere på baggrunden, så knopperne blev ikke så skarpe.