I dag, d. 13/7 høstede jeg hvidløg og det var ærligt talt et noget ringe resultat. 2 hvidløg kom der ud af de 15 der blev lagt i oktober 2020, det var ret skuffende. Jeg plejer at fortælle alle, at det er noget af det nemmeste at dyrke hvidløg, men altså ikke i år, ihverfald ikke for mig.
Sidst der var hvidløg lige her, var i 2017 og det var en fin høst, så jeg ved ikke lige hvad.
De almindelige løg blev også høstet, og der var kun 5 små løg, en del var næsten ikke vokset og mange var helt forsvundet og jeg havde nok sat omkring 25 sætteløg. Øv da.
Heldigvis er der andet der virker. Der er fine kartofler, masser af ribs og solbær klar til høst. Jeg spiser fine hindbær og ærterne er også kommet så småt igang.