Ullas Haveliv

Jeg elsker storkenæb, Geranium, og har mange forskellige i min have.
De fleste storkenæb er i lyserød, pink, lilla og hvide farver, nogle med åretegninger i kontrast farve.
De starter blomstring i forsommeren og blomstrer længe og bladene dækker bunden meget fint.
I juli måned kommer der et tidspunkt hvor storkenæbbene er ved at være afblomstrede. Det er som om de selv beder om at blive klippet. De gamle blade falder trætte ud til siden og der begynder måske allerede at pible små friske småblade op i midten. Så er det man tager en god håndfuld ad gangen og klipper de gamle blade helt væk, så de små nye kan komme op og der går ikke særlig lang tid, så står der igen en frisk ny grøn tue og mange storkenæb vil også blomstre lidt igen hen på sommeren.
Det er dog ikke alle storkenæb der opfører sig sådan. Feks. G. Sanquineum, blodrød storkenæb, den falder ikke ud til siden, men bliver alligevel lidt kedelig at se på, når den er færdig med at blomstre, så den bliver også barberet helt i bund. G. wallichianum ‘Jolly Bee’ blomstrer længe endnu og holder sig pæn, så den venter jeg lidt med. 

En dejlig nem plante i mange versioner. Her bare et par få eksempler:

Her et eksempel på en storkenæb der falder helt ud til siden og hvordan den så bliver barberet helt ned. Sorten er ukendt.

Jeg var så heldig at komme forbi akelejefrøstjernen, lige som den stod med hele herligheden pakket godt sammen og dog alligevel på vej til udspring.

Se her, hvor helt utrolig smuk naturen kan være. Man kan se de enkelte blomsterknopper, der ligger helt tæt og næsten ligner vindruer og de fine lilla strøg på bladene, der ligger så fint foldet sammen.

Her er den så sprunget helt ud og står med de fine lyslilla små bolde, der svæver højt til vejrs.

Jeg har en træpæon i hyldebedet. Den er købt på et plantemarked i 2016, som en meget lille frøplante. Der var selvfølgelig ingen garanti for hvordan den ville komme til at se ud, men det er også det, der er det spændende ved at købe små planter på et marked, det kan jeg godt lide.

Den er stille og roligt vokset og er nu ca. en meter høj. Jeg har ventet og ventet på at der skulle komme knopper og blomster og endelig kom der to store fede knopper i år. Det var virkelig spændende, at se hvilken farve de blev og her er så en række billeder undervejs.

Det blev en meget flot pink, med mørke pletter i midten.

Barberkost er en ny plante hos mig. Jeg købte den i efteråret. Den hedder Scadoxus multiflorus og har flere danske navne: barberkost, blodblomst, malerkost, kometblomst. Det er måske nok forskellige planter, men det er ret svært at finde rundt i.

Den stod rigtig længe med en flot rød og meget særpræget blomst. Senere kom en lidt prikket stængel med 5 store grønne blade i toppen frem.

I vinteren kom den ind og stå i vindueskarmen og blomsterstanden visnede, og da jeg så der var to runde røde frugter på, lod jeg dem sidde. I januar var blomsterstanden helt visnet ned og jeg ville prøve at så frøene. Der var allerede en lille bitte spire der tittede ud af den ene . De blev begge puttet i en potte med jord, så nu er det jo spændende om der kommer noget op. 

Nu er vi kommet til februar og der er ikke meget at se i potten med frøene, men den får lige en chance mere. Selve planten er begyndt at visne, måske trænger den til at hvile, så jeg lader den være lidt.