Årets ærter

Jeg har prøvet tre forskellige slags ærter i år.

Den første sort er ‘Blauwschokker’. Den bliver ca. 180 cm høj. Den er meget speciel, med helt mørk lilla, næsten sorte, bælge. Ærterne er stadig helt grønne som normalt. Smagen er dog ikke helt fantastisk, faktisk ret kedeligt og lidt besk i det, men den er flot at se på. Blomsterne er også fine i lyserød og lyslilla. Det er dog nok ikke en jeg vil gentage en anden gang.


En anden sort er ‘Markana’. Den bliver ca. 80 cm høj. Den fik nogle meget tykke oppustede bælge. Ærterne indeni var lidt små, men velsmagende. De skal nok bare sidde lidt længere, end man umiddelbart skulle tro.

Den tykke.

Den sidste sort er ‘Bördi’. Den bliver ca. 60 cm høj. Den har ret lysegrønne bælge, der er lidt krøllede og skøre. Bælgen går let i stykker, når man åbner den. Måske er det meningen at bælgen her skal spises, men det bryder jeg mig ikke så meget om, og der står heller ikke noget om det på posen. Ærterne smager rigtig godt, men skal spises rimelig hurtigt når de er klar.

Den skøre.

Jeg har altid ærter i køkkenhaven og synes det er sjovt at prøve lidt forskelligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.