Uge 28 og 29 ferie, regn igen og lidt høst

Endelig efter mange uger uden en dråbe fra oven, er der begyndt at komme noget regn igen. Græsset er efterhånden ved at blive lidt mere grønt og mange af planterne ser ud til at få det bedre.
Der er dog desværre nogle, feks floks, der ikke når at blive pæne. Ribs og solbær får ikke nogle store bær i år. Blåbær får overhovedet ingen bær, superærgerligt, for der var masser af blomster i foråret, men det har åbenbart ikke været nok at vande med vandkanden. Jeg har også en fin lille løn, med mørkerøde blade, der har haft det hårdt og har smidt alle blade. Jeg krydser fingre for at den og resten af haven kommer sig alligevel.
Det er jo også nu, man kan ta et overblik og se på hvad der klarer sig godt i tørke og måske rokere lidt rundt i haven eller skifte nogle planter ud, så der er mere der overlever.

I den første uge har jeg høstet fine hvidløg og løg og der er begyndt at komme nogenlunde størrelse kartofler. Jeg har fået luget en masse og alle storkenæb er klippet ned, selvom en del af dem ikke er kommer med det flotteste flor i år.

I den anden uge fik jeg høstet ribs, 1.4 kg, så det var alligevel nogenlunde, men meget mindre bær. Jeg lavede ribsgelé og resten kom i fryseren. Der er nogle få ærteplanter der har overlevet og de har fine ærter. Hindbær er ved at være slut, der har været ok med bær.

En Hosta i vildbedet har klaret sig godt og står nu med fine, lilla blomster, i flot kontrast til parybusken bagved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *