Min have – dyrene – og alt det andet
Jamen, så kom der da lige lidt sne i haven. De to røde lyn har ikke oplevet den slags vejr før, så de var vist lidt overraskede, men efter at have snuset lidt og hoppet lidt, blev det alligevel til et par løbeture hen over græsset.
Jeg fik ikke lavet meget udenfor i denne weekend, men jeg fik set et par gamle udsendelser af Gardeners World med engelske Monty Don. Det bliver i øjeblikket sendt på TV2 fri og det er altid hyggeligt at se.
Ja, det er jo efterhånden godt 1 år siden, at de to små misser indtog vores liv og de er nu blevet to store flotte katte med hver deres personlighed og særheder. Det har været en kæmpe fornøjelse, men også lidt uro.
For nogen tid siden kom Simba hjem og havde været oppe og slås. Han kunne slet ikke støtte på det ene ben og der var sår både foran og bagpå forpoten. Afsted til dyrelægen et par gange, så blev han helt fin igen.
De har begge to indtaget hus og have med stor selvfølgelighed. De mener vist det hele er til for dem og det er jo næsten også rigtigt.
De elsker at drøne rundt ude i haven, hvor der er mange sommerfugle og andre smådyr de kan jage.
Når der sidder en sommerfugl, f.eks. i min kæmpeverbena, så hopper de op for at fange sommerfuglen, men rammer så ved siden af og får fat i blomsten, med det sørgelige resultat at blomsten knækker. Heldigvis ikke hver gang.
De har også forelsket sig i min blåaks. Den rasler så spændende når de går rundt i den og de lægger sig på lur efter hinanden. Pludselig forgår kampen lige oveni planten og det kan man godt se. Den er efterhånden helt flad.
De er nu alligevel super dejlige, det er en stor fornøjelse at se dem tumle rundt sammen derude og de følger nøje med i mine gøremål.
Ja, det er der ikke så meget af i øjeblikket. I søndags hentede vi to små røde bavianer. To drenge misser med krudt i enden. De gør det små killinger skal; de går på kattebakke, de spiser og drikker, de tæver hinanden, de udforsker alt og kan smutte ind alle vegne og så sover de så lige pludseligt med et brag.
Vi har lige sagt farvel til gamle Fie mis på 16 år. Hendes tid var kommet og hun blev sendt fint afsted. For et år siden var det hendes tvillingebror Findus, som havde levet hans liv til ende. Nu var der så pludselig alt for stille. Når man er vant til et dyr der kommer en i møde, og som altid er klar til hygge, så går der ikke lang tid, så kommer der nye små til.
