I dag har jeg høstet 15 hvidløg ud af 16 fed der blev sat 17. oktober sidste år. Heldigvis lykkedes det atter at få gode flotte hvidløg. Sidste år gik det jo helt galt, og jeg var nær ved at opgive helt, men jeg tror nu bare jeg havde været uheldig med dem jeg havde købt, så jeg er glad igen.
I år er de i hvert fald meget store og fine. De er af sorten ’Messidor’.
Nu er de hængt til tørre i vores brændeskur.